Thursday, January 1, 2015

Stærke forbindelser mellem Norge og England i vikingetiden

De nyeste undersøgelser af norske vikingegrave fra 800-tallet viser, at man har haft mere kontakt med England og Angelsakserne, end hidtil antaget. 

Se nyheden på engelsk her
Hjelmen fra Sutton Hoo

PS.
Det har denne forsker nu aldrig været i tvivl om. Vikingernes angreb på England, der som bekendt skulle have startet med angrebet på Lindisfarne i 793 e.Kr., kom næppe uden længerevarende forudgående kontakt. Det mest sandsynlige er jo nok, at hvis den engelske historiker Bedes angivelse af anglernes ophav i 400-tallets Sydskandinavien er korrekt, så har man vel nok bevaret en vis kontakt gennem århundrederne. I sin artikel The King and his Cult foreslår arkæolog Andres Dobat, at gravgodset i Sutton Hoo-graven (600-tallet), der ligger i East Anglia  skulle signalere et vist slægtskab med Skandinavisk kultur. I så fald er dette et andet eksempel på, at forbindelserne har været mere eller mindre intakte gennem århundrederne, og at vikingetidens angreb har en lang forhistorie med kontakt, eventuel fredelig samhandel. Måske er
det på tide at undersøge den jyske vestkyst lidt nærmere for den slags spor?

No comments:

Post a Comment