Friday, January 2, 2015

Drikkekultur i Middelalderen får gode anmeldelser

Hvad har man en blog til, hvis ikke det er for at promovere ens gode arbejde? Bogen Drikkekultur i Middelalderen, redigeret af Kasper H. Andersen og Stefan Pajung, har fået en god anmeldelser i Politiken af Michael Rothstein, som giver den 5 hjerter og blandt andet skriver:

"Bogen om drikkekultur – eller mangel på samme – i middelalderen er spændende forskning og fin forskningsformidling. De ti kapitler balancerer godt i forhold til hinanden og udmærker sig ved at præsentere læseren for de kilder, fremstillingen bygger på. Og så er bogen fint illustreret."


Som forfatter til det første kapitel i bogen, kan man næsten ikke andet end at være en lille smule begejstret.

2 comments:

  1. Der var også en fin anmeldelse i Weekendavisen #50, d. 12. december 2014 (Ideer s. 8 - 9) af Jane Benarroch under titlen "Druk til alle tider".

    "Allerede i 1200 skrev Saxo, at man måtte afholde ting ude på det åbne land, så drukkenboltene var nød til at holde sig ædru. Problemet var dog ikke kun alkohol, men i lige så høj grad den aggressive krigerkultur, der prægede os i Middelalderen. Ny antologi om nordisk drikkekultur i århundredene før, under og efter Middelalderen."

    ReplyDelete